For mange besøgende til Sydafrika, er der ingen bedre måde at se landet på end den eventyrlige og uforglemmelige 2-dages togrejse mellem Pretoria og Cape Town. Rovos Rails "The Pride of Africa" tager dig de ca. 1600 km gennem Sydafrika, og du kan både rejse ud af Cape Town og Pretoria.
Rejsen går gennem spektakulære bjergkæder, græslandet på den guld-rige Highveld, Great Karoo-ørkenens golde landskab og det frodige, naturskønne vinland.
Turens højdepunkter inkluderer et besøg i verdens diamanthovedstad Kimberley og den 100 år gamle historiske stationsby Matjiesfontein, som er et lille stykke England midt i Karoo-ørkenen.
Undervejs kan du nyde førsteklasses service ombord på verdens mest luksuriøse tog.

- Start rejsen med 3 nætters ophold i Cape Town, inkl. udflugter til det berømte Table Mountain samt The Peninsula & Cape of Good Hope.
- Der venter en pragtfuld togrejse med oplevelsen af nostalgi iblandet vild luksus, når du stiger ombord Rovos Rail i Cape Town. Opholdet er i privat Pullman Suite, hvor oplevelser gastronomi, historie og luksus er i højsædet. Der er 3 nætters ophold på toget, som undervejs stopper for udflugter til Matjiesfontein & Kimberley.
- Ved ankomst til den pulserende hovedstad Pretoria, venter transporten til Courtyard Hotel Arcadia med 2 nætters ophold. Med udgangspunkt fra hotellet, vil du de kommende dage opleve Apartheid museum i selskab med din private guide.
- Transport til Johannesburg lufthavn med flyafgang til Hoedspruit lufthavnen ved Kruger National Park
- 7 nætters luksus ophold på MILIMA Safari Lodge direkte ud til Sydafrikas berømte Kruger National Park i privat eksklusivt Luksus telt med privat terrasse ud til dyrelivet ved det nærliggende vandhul.
- Alt inklusiv, dvs. alle måltider, lokale drikkevarer samt 2 daglige safariudflugter (Game Drives) er inkluderet på MILIMA Safari Lodge
- Pris per person i delt dobbeltværelse: Fra kr. 44.995,-
*Noter venligst, at der kan forekomme flytillæg ved provinstilslutning.
Bemærk: Der forventes drikkepenge ombord Rovos Rail, ca. ZAR 100,- (omk. kr. 200,-) om dagen.
Se alle mulighederne for ekstra udflugter her

- Fly fra København til Cape Town (afrejse torsdag året rundt). Vær opmærksom på, at prisen kan variere i løbet af året, da vi kun benytter rutefly
- Fly fra Johannesburg - Hoedspruit lufthavn v/Kruger National Park
- Fly fra Hoedspruit til København
- Alle lufthavnstransfers t/r
- Alle transfers tog & hotel t/r
- 4 dages togrejse i privat Pulmann suite ombord Rovos Rail med fuldpension inkl. drikkevarer & 2 udflugter undervejs på rejsen.
- 3 overnatninger med morgenmad på Commodore Hotel, Cape Town
- 2 udflugter ved Cape Town
- 2 overnatninger med morgenmad på Courtyard hotel Arcadia, Pretoria
- 1 udflugt ved Pretoria
- 7 overnatninger på i Luksus telt MILIMA Safari Lodge. Er I mere end 2 personer der rejser sammen, er der mulighed for at bo på enten Manor House eller i Villa. Venligst kontakt os og få et tilbud.
- Alt inklusiv, det vil sige alle måltider og drikkevarer er inkluderet på MILIMA Safari Lodge:
- Morgenmad, frokost og 3-retters aftenmenu
- Udsøgte lokale vine, spiritus, øl, vand samt alkoholfri øl og vin
- Frisk frugt på forespørgsel hele dagen
- Inkluderet safariprogram på MILIMA:
- "Big 5" safaridag i åbne safaribiler i vores 10.000 ha private del af Greater Kruger National Park
- Solnedgangssafari i åbne safaribiler, inkl. drinks & snacks fra udsigtspunkt
- 2 daglige game drives (safariture i åbne biler) morgen og eftermiddag
2 ture i Cape Town
- Privat byrundtur i Cape Town (halv dag)
- Heldags udflugt til Kaphalvøen
1 udflugt ved Pretoria
- Byrundtur & apartheid museum
*Noter venligst, at der kan forekomme flytillæg ved provinstilslutning Alle vores fra-priser er vejledende, og vi tager forbehold for ændringer, fejl, prisstigninger og udsolgte fly.

Lørdag: En privat halvdagstur hvor du besøger den gamle bydel med de mange velbevarede historiske bygninger og nogle af de charmerende og meget forskellige forstæder til Cape Town. Du kan f.eks. føle historiens vingesus ved Castle of Good Hope og byens rådhus, hvor Nelson Mandela holdt sin første tale efter frigivelsen fra Robben Island. Turen går også forbi parlamentsbygningerne, Sydafrikas ældste kirke Groote Kerk og katedralen St. George. Der bliver tid til at gå en tur i Company Gardens, se museerne og opleve Green Market Square.
På byrundturen kommer du også forbi de maleriske og interessante Malajhuse, der oser af Orientens mystik og krydrede dufte. Her kan du tage dine helt egne ikoniske postkortbilleder af de farverige huse. Endelig kommer du også op på Taffelbjerget, som er over 1.000 meter højt. Her får du følelsen af at stå på toppen af verden, og vil opleve en helt fantastisk 180 graders panoramaudsigt. Undervejs på udflugten kører du langs Atlanterhavskysten via Sea Points flotte strandpromenader og rigmandskvarteret Camp´s Bay.
Turens rute og program kan tilpasses individuelle ønsker. F.eks. er der mulighed for at komme på en kort rundvisning på en diamantfabrik i løbet af turen. Dette aftales med guiden på stedet.
Udflugt til The Peninsula & Kap Det Gode Håb
Søndag: Heldagsudflugten rundt på Kaphalvøen er en fantastisk tur, som vi mener, er lidt af et ”must” når man er på disse kanter. Kap Det Gode Håb – det næstsydligste punkt på det afrikanske kontinent – er legendarisk og imponerende. På denne heldagstur ser du hele Kaphalvøens kystlinje. Glæd dig til snoede, stejle bjergveje, der forbinder vige og sandstrande med landsbyer og fiskerlejer. Undervejs stopper du i flådebyen Simon's Town, hvor der er rigtig mange af de smukke, victorianske huse – og i Boulder, hvor du kan komme helt tæt på en pingvinkoloni.
Fra Hout Bay kan du, i en glasbundsbåd, sejle med ud til sælerne (entrebillet tilkommer), der soler sig på Seal Island. På spidsen af Kaphalvøen ligger et naturreservat, hvor du oplever en smuk, men helt speciel og barsk, natur med den karakteristiske Fynbos-bevoksning. Med den gamle tandhjulsbane (ikke inkluderet) kommer du op i fyrtårnet, hvor du kan glæde dig til det perfekte vue over Kap Det Gode Håb. På vej hjem til Cape Town kører du ad panoramaruten langs Chapman's Peak, der højt hævet over havet snor sig gennem de smukke strandforstæder Llandudno, Clifton og Camp's Bay
Afgang fra Cape Town med Rovos Rail

Efter morgenmaden er der halvdags udflugt til Table Mountain (vejrafhængig) og byrundtur.
Kl. 16:00 er der afgang med den legendariske Rovos Rail fra Cape Town togstation. Du indlogeres i din private Pullmann suite som om dagen fremstår med behageligt sofaarrangement, der om natten forvandles til en dobbeltseng eller 2 enkeltsenge.
Rejsen går gennem spektakulære bjergkæder, græslandet på den guld-rige Highveld, Great Karoo-ørkenens golde landskab og det frodige, naturskønne vinland. Turens højdepunkter inkluderer et besøg i verdens diamanthovedstad Kimberley og den 100 år gamle historiske stationsby Matjiesfontein, som er et lille stykke England midt i Karoo-ørkenen. Undervejs kan du nyde førsteklasses service ombord på verdens mest luksuriøse tog.
Omkring midnat kommer du gennem den første ud af 4 tunneller på rejsen, den sidste er hele 13,5 km lang!
Et entusiastisk team af kokke serverer det ypperste blandt sydafrikanske nationalretter og specialiteter. Til frokost og middag serveres der forret, et udvalg af fisk, kød eller vegetarretter til hovedret efterfulgt af en lækker dessert. Maden suppleres af et stort udvalg af de bedste sydafrikanske vine, som du kan drikke ad libitum under hele turen. Alle måltider serveres i den charmerende victorianske atmosfære i spisevognen, hvor hvide duge, smukt porcelænsservice og sølvbestik akkompagnerer maden, og dresscode til middagen er stilfuldt tøj – dvs. jakke og slips til herrerne og aftenkjole til kvinderne.
Tirsdag: Toget stopper tidlig morgen i Matjiesfontein, som er et lille stykke originalt England, der ligger midt i den sydafrikanske ørken Karoo. Der vil være mulighed for rundvisning i denne perfekt bevarede victorianske by, som blev grundlagt af Hr. Logan som et forfriskningsstop i 1890. Byen kan også prale af et imponerende museum på togplatformen.
Toget fortsætter gennem Karoo allerede kl. 10:00, hvorfor vi anbefaler tidlig morgenmad denne dag.
Frokost serveres kl 13:00
Kl. 16:30 er der te i lounge vognene og middagen serveres fra kl. 19:30
Kimberley - "Diamond City"
Onsdag: Ankomst Kimberley tidlig morgen, hvorfor morgenmaden serveres allerede fra kl. 6 - kl: 08:30
Kl. 08:30 er der afgang til Diamant museet og verdens største menneskeskabte udgravning,Big Hole. Det var opdagelsen af diamanter tilbage i 1871, der ledte til etableringen af byen Kimberley.
kl. 12:00 serveres frokosten i spisevognen, mens toget glider videre gennem det smukke landskab.
Ankomst til Pretoria og Courtyard Hotel Arcadia
Torsdag: Kl. 12.00 ankomst til Rovos Rails private og imponerende Capital Park Station i Pretoria, hvor togrejsen afsluttes. Du afhentes ved stationen og køres til det lækre Courtyard Hotel Arcadia i Pretoria. Hotellet har en fantastisk beliggenhed tæt på de ikoniske regeringsbygninger, ambassader, universiteter samt shopping & underholdning. Her er alle muligheder for et særdeles behageligt ophold.
Byrundtur & udflugt til Apartheid museum
Fredag: Dagen byder på en heldags udflugt med besøg på byens berømte Apartheid museum. Oplev her historiens vingesus på en tur gennem 22 udstillingsområder, der hver især giver dig den fulde sydafrikanske historie gennem et mix af billeder, film, tekst og effekter. Undervejs får du en dybere forståelse af hvordan Apartheid kunne opstå og hvor landet befinder sig i dag. Efter besøget kører din private guide dig videre til bydelen Soweto, der om noget står for et symbol på sort bevisthedsgørelse og modstandskamp mod apartheid-regimet.
Der er afgang kl. 08:00 og frokost serveres undervejs.
Lørdag skal du igen pakke kufferten – denne gang for at sætte kursen hjemad. Efter morgenmaden bliver du kørt til den lokale lufthavn og herfra går turen videre med indenrigsfly til Johannesburg. Afhængig af de aktuelle flyforbindelser til Europa eller din næste destination skal du påregne en del ventetid i Johannesburg, men du kan glæde dig over, at det er en dejlig lufthavn med gode shoppingmuligheder.
Du kan også vælge at gøre brug af ventetiden til at tage på tur i Johannesburg, hvor du fx kan opleve det afrikanske township Soweto, som spillede en stor rolle i opgøret med apartheid. Bemærk venligst at det vil afhænge af dine flyrejsetider, om der er tid til denne udflugt.