MILIMA Safari Lodge
MILIMA Safari Lodge
Kontakt os gerne på tlf.+45 70 26 04 07

Sydafrika - uendeligt dyreliv

På en rejse til Sydafrika får du uforglemmelige oplevelser og minder for livet. Sydafrika er et mangfoldigt land, som bl.a. byder på Big 5 safari i verdensklasse, fantastisk natur, spændende storbyer, smukke strande, verdenskendte vine og gastronomiske oplevelser.

Her kan du komme på safari i en af verdens bedste safariparker, smage på de skønne vine i vinlandet, køre ad maleriske Garden Route, udforske Cape Town med Taffelbjerget og Kap Det Gode Håb, vandre i Drakensbjergene og høre om sydafrikanernes traditionsrige kulturer.


Kruger National Park er en af verdens bedste safariparker. Den nu over 100 år gamle nationalpark kan med sin store variation af dyr og natur sagtens hamle op med opkomlinge både andre steder i Sydafrika og på resten af kontinentet. Kruger National Park skal opleves. Selve Krugerparken er 21.000 m2, dvs. omkring 2/3 af Jyllands størrelse. Parken er 350 km lang og ca. 65 km bred.

Vejene gennem nationalparken er gode, og mange dyr er efterhånden så vant til selskab af de underlige firhjulede væsener, så du kan komme tæt på dem. Det er naturligvis vigtigt at huske på, at det er dyrene, der bor her, og vi kun er gæster, og gæster tager hensyn til parkens beboere. MILIMA´s private 10.000 ha "Big 5" vildtreservat er en del af Greater Kruger National Park, så de vilde dyr frit kan færdes rundt her.

På MILIMA Safari Lodge kan man således opleve parkens dyr på første parket, og på vores egne jorde kan vi køre, hvor vi vil, hvilket er en stor fordel i forhold til at se flest mulige dyr.

Krugerparkens historie

Det var boerrepublikken Transvaals præsident, Paul Kruger, som var en passioneret jæger, der i 1898 indså behovet for beskyttelse af natur og vilde dyr. Han etablerede først Sabie Game Reserve. Shingwedzi kom til i 1906, og i 1926 blev de to områder lagt sammen med en række private farme til Kruger National Park.

Parken er siden blevet udvidet flere gange. For nylig lagde man hegnene ned i de tilstødende private vildtreservater, så dyrene kunne få fri bevægelighed i et endnu større område, herunder til NYATIs eget 10.000 ha vildtreservat. Man dannede den såkaldte Great Limpopo Transfrontier Park på 35.000 kvadratkilometer, hvilket kun er få tusinde kvadratkilometer mindre end Danmarks samlede areal. Dette område strækker sig helt ind i nabolandene Mozambique og Zimbabwe, og dette arbejde har betydet, at det sydlige Afrikas vilde dyr begynder at genoptage nogle af deres oprindelige migrationsruter. Det har også betydet, at der nu er langt flere dyr på MILIMA´s jorde, og at vi nu kan tilbyde "Big 5" safari på vores egne jorde.

Mangfoldighed af dyr

I Kruger National Park er der ikke færre end 147 dyrearter, 507 fugle, 34 amfibier, 116 krybdyr, 1980 planter- og træarter og ikke mindst 50 arter fisk (som nu er lidt svære at få øje på). Fx er der hele 27.000 bøfler, 5.100 giraffer, 86.000 impalaer, cirka 1.000 leoparder, 1.500 løver, 5.000 næsehorn og cirka 12.000 elefanter.

Parken byder på store græssletter med store horder af antiloper, der tiltrækker rovdyr som løver, leoparder og geparder, men også mange elefanter. Her vokser mopanitræet, og det elsker elefanterne.

Omkring floder og vandhuller vil man se flodheste, elefanter, giraffer, bøfler og mange antiloper samles. Den nordlige del af parken er mere vild og utilgængelig præget af bøffel- og elefanthjorder, men også leoparder og kudu.

En helårsdestination

Kruger National Park kan opleves hele året rundt. Parken har varmt subtropisk klima, og alle fire årstider har deres højdepunkter. Du vil ikke blive skuffet uanset hvornår på året, du vælger at besøge parken. Mange foretrækker forår og efterår fordi det næsten ikke regner og dagene er solrige og dejligt varme.

Vinteren (april-august) har lune, solrige dage, men relativt kolde nætter og normalt ingen regn (en varm jakke eller sweater vil være nødvendig morgen og aften). Der er færre blade på træerne, mindre vand i floderne og nemmere at se dyrene.

Sommeren er varm, ofte rigtigt varm og fugtig. Det er regntid og regnen kommer i korte skyl, især om eftermiddagen. Landskabet er grønt, og det vrimler med nyfødte unger.

Sydafrika

Maks. °C

Min. °C

Ca. antal daglige solskinstimer

Ca. regn

Januar

32 °C

21 °C

8

93 mm

Februar

32 °C

20 °C

8

93 mm

Marts

31 °C

19 °C

8

68 mm

April

29 °C

16 °C

8

37 mm

Maj

28 °C

11 °C

9

14 mm

Juni

26 °C

6 °C

9

11 mm

Juli

26 °C

7 °C

9

12 mm

August

27 °C

9 °C

9

9 mm

September

29 °C

13 °C

9

26 mm

Oktober

30 °C

16 °C

8

43 mm

November

30 °C

18 °C

8

66 mm

December

32 °C

20 °C

8

94 mm

swipe